En uafhængig organisation
Veterancafé Esbjerg er en uafhængig selvstændig, upolitisk og almennyttig forening, der drives udelukkende af frivillige. Veterancafeen virker til fordel for veteraner.
En veteran er en person, der som enkeltperson eller som del af en gruppe har været udsendt i en mission i udlandet af den danske stat siden 1948.
Veterancafeen blev indviet den 5. september 2018 i Vindrosen af Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 8. september 2022 flyttede vi til egne lokaler i Willemoesgade 65, 6700 Esbjerg, hvor formanden for Social & Arbejdsudvalget Jakob Lykke klippede snoren.
Veterancaféen har åbent hver tirsdag kl. 16 – 21 og hver torsdag i kl. 16 – 21. Vi vil her udveksle erfaringer fra udsendelserne og få noget lækkert at spise – gratis!